Bevaringsværdige gravminder på Mårslet Kirkegård. Oversigt over de 40 gravminder
Vejledning om registrering gravminder. Kirkeministeriet og Statens Museumsnævn (PDF) - Brev fra Bymuseet 5/7 2010
Forhistorie.
Danske kirkegårde rummer historier om dagligliv og slægters skæbne. En tur gennem kirkegården kan være utroligt spændende, fordi den ikke alene fortæller om vor egns historie, men også om de mange gode og interessante historier, som kirkegårdens gravminder rummer.
I 1999 udgav Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening heftet:
"Hvad tavse stene kan fortælle", der fortæller om personerne bag navnene på 35 gravminder på Mårslet Kirkegård.
Lov om registrering af bevaringsværdige gravminder.
Den stigende interesse for lokalhistorie og forståelsen for kirkegårdenes kulturhistoriske værdi fik i 1986 vor daværende kirkeminister Mette Madsen til i Folketinget at fremsætte et lovforslag om en landsomfattende registrering af bevaringsværdige gravminder på vore kirkegårde.
Loven blev vedtaget, hvorefter kirkeministeriet og Statens Museumsråd gik sammen for i fælleskab at udarbejde kriterier for bevaring af gravminder af særlig historisk interesse i Danmark.
Ved loven var der endvidere bestemt, at de lokale kulturhistoriske museer landet over skulle stå for det praktiske arbejde med registrering.
Bymuseet i Århus blev efterfølgende udset til registrering af bevaringsværdige gravminder på Mårslet kirkegård.
Kriterier for udvælgelse.
Udvælgelseskriterierne, som blev lagt til grund for registrering og dermed fredning, var blandt andet;
- alle gravminder der er mere end 100 år gamle.
- gravminder, der er typiske for forskellige tidsperioder.
- gravminder, med særlig udsmykning.
- gravminder med lokalhistoriske navne.
- gravminder med særlig inskriptioner - f.eks stillingsbetegnelser.
Det var efter disse 5 kriterier, at gravminderne på Mårslet kirkegård blev udvalgt og registreret.
Flere af gravminderne blev fundet bevaringsværdige ud fra mere end et af kriterierne.
Registreringen i Mårslet.