Når en elbil i dag glider lydløst forbi, opfattes den ofte som et symbol på fremtiden og den grønne omstilling. Sandheden er dog, at elbilen er en gammel opfindelse med en historie, der strækker sig over mere end et århundrede. Fortællingen om elbilens rejse er en fascinerende beretning om glemte pionerer, danske iværksætterdrømme, teknologiske revolutioner og politiske beslutninger, der tilsammen har formet den elektriske virkelighed, vi kender i dag. Dette er historien om vejen fra en næsten glemt niche til en central del af Danmarks klimavenlige transport.
De glemte pionerer og en dansk drøm der brast
For at finde elbilens rødder skal vi skrue tiden helt tilbage til omkring år 1900. Dengang var elektriske biler et lige så almindeligt syn i byerne som biler med forbrændingsmotor. De var støjsvage, nemme at starte uden det besværlige håndsving og blev anset for at være et sofistikeret valg, især for velhavende kvinder. En bil som den amerikanske Detroit Electric fra 1913 kunne, utroligt nok, køre op til 300 kilometer på en opladning, en rækkevidde mange moderne elbiler først har opnået inden for de seneste år. Men opfindelsen af den elektriske selvstarter til benzinbiler i 1912 og adgangen til billig olie udkonkurrerede langsomt elbilen, som forsvandt i glemslen i næsten et århundrede.
Historien tager dog en særlig dansk drejning i 1980’erne, hvor oliekriser og en spirende miljøbevidsthed gav elbilen en renæssance. Midt i dette opstod et af de mest ambitiøse, og desværre også tragiske, kapitler i dansk industrihistorie: projektet ‘Hope Whisper’ i Hadsund. I 1983, anført af den visionære Thure Barsøe-Carnfeldt, udviklede en gruppe iværksættere en dansk elbil på blot syv måneder. Hele verdenspressen var inviteret til den store præsentation i Forum i København, men foran rullende kameraer gik det galt. Bilen trillede af sig selv ind i et rækværk, og drømmen brast øjeblikkeligt. Selvom projektet fejlede, lever historien videre, blandt andet hyldet i filmen ‘Dan Dream’, som et vidnesbyrd om den danske iværksætterånd. Samtidig så andre danske elbiler dagens lys, såsom den lille, trehjulede Mini-El, bedre kendt som ‘Ellerten’ (1987), og den mere bil-lignende Kewet (1991), der holdt liv i den elektriske drøm, selvom det var på et nicheplan.
Batteriets revolution og det moderne gennembrud
Hvad var det så, der holdt elbilen tilbage i alle de år? Svaret ligger i hjertet af bilen: batteriet. De tidlige elbilers blybatterier var tunge, dyre og havde en begrænset kapacitet og levetid. Selvom der blev eksperimenteret med andre typer som nikkel-kadmium i 1990’erne, forblev rækkevidden og opladningstiden en massiv barriere. Det store vendepunkt kom først for alvor efter 2010 med udviklingen og masseproduktionen af litium-ion-batterier. Denne teknologi var en sand revolution. Pludselig kunne man lagre langt mere energi på mindre plads og med lavere vægt. Priserne på batterier faldt drastisk, fra omkring 1000 USD/kWh i 2008 til en brøkdel i dag, hvilket gjorde elbilerne konkurrencedygtige på en helt ny måde.
Dette teknologiske spring banede vejen for en ny generation af elbiler. Nogle, som den ekstreme Mercedes-Benz SLS Electric fra 2013 med 751 hestekræfter, var måske for tidligt ude og blev aldrig en kommerciel succes med kun ni byggede eksemplarer. Andre, som den ikoniske BMW i3, ramte plet ved ikke kun at fokusere på eldrift, men på et helt bæredygtigt totalkoncept. Med sit letvægtskarosseri i kulfiber og udbredt brug af genbrugsmaterialer viste i3, at fremtidens bil handlede om mere end blot at fjerne udstødningen. Den repræsenterede et skifte i tænkning, hvor hele bilens livscyklus blev tænkt ind i et grønt regnskab.
Politik afgifter og et marked i forandring
En ting er teknologi, en anden er økonomi og politik. I Danmark har netop disse faktorer spillet en altafgørende rolle for elbilens skæbne. Fra september 2012 til udgangen af 2015 var elbiler helt fritaget for den ellers høje danske registreringsafgift. Dette skabte et boom i salget, som gik fra få hundrede til flere tusinde biler om året, anført af mærker som Tesla. Men da politikerne besluttede gradvist at genindføre afgiften fra 2016, kollapsede markedet næsten fuldstændigt. Det viste med al tydelighed, hvor afhængig udbredelsen var af økonomiske incitamenter.
Siden da har den politiske kurs igen ændret sig. Med ambitiøse klimamål og en bred politisk aftale er målet nu at gøre elbilen til folkeeje. Dette har sat skub i en udvikling, der er accelereret voldsomt. I oktober 2022 rundede vi 100.000 elbiler på de danske veje. Blot 14 måneder senere, ved udgangen af 2023, var det tal fordoblet til 200.000. Den seneste opgørelse fra april 2025 viser, at der nu er over 400.000 elbiler på de danske veje. For første gang i historien udgjorde elbiler i 2024 over halvdelen af alle nyregistrerede personbiler. Denne udvikling er ikke længere kun et byfænomen; tallene viser, at især de jyske kommuner har taget den elektriske omstilling til sig, hvilket vidner om en landsdækkende bevægelse.
Fra ladestanderangst til en elektrisk hverdag
For mange har den største barriere ikke været prisen, men frygten for at løbe tør for strøm langt fra en stikkontakt, den såkaldte ‘rækkeviddeangst’. At opbygge en helt ny infrastruktur er en enorm opgave. Vi så det med det ambitiøse, men fejlslagne, projekt fra Better Place, der i 2009 forsøgte at indføre batteriskiftestationer i Danmark. Projektet gik konkurs i 2013, men idéen om nem og hurtig ‘optankning’ levede videre.
Drømmen om nem opladning virkeliggøres i dag gennem et stadigt tættere net af offentlige ladestandere og en markant stigning i private lademuligheder. For at sikre en pålidelig og fremtidssikret opladning er det essentielt at benytte professionelle løsninger. For et dybdegående kig på de nyeste teknologier og komponenter kan man med fordel besøge https://skarebo.dk/ for at udforske deres brede udvalg af ladeudstyr, hvilket understreger vigtigheden af kvalitetskomponenter for en velfungerende ladeinfrastruktur. Når man ser naboen installere en ladeboks, og når ladestanderne bliver et almindeligt syn i gadebilledet, bliver det psykologisk nemmere selv at tage springet. Elbilen er gået fra at være for de få entusiaster til at være et reelt og praktisk valg for mange danske familier.
Vejen frem er elektrisk men brolagt med historie
I dag er elbilen en uomgængelig del af løsningen, hvis vi skal nå vores klimamål. Transportsektoren står for en betydelig del af CO2-udledningen, og her tilbyder elbilen en vej til emissionsfri kørsel, forudsat at strømmen kommer fra vedvarende kilder. Men rejsen er ikke slut. Der er stadig udfordringer. Hvad sker der, når afgiftsfordelene udfases fra 2026? Hvornår kommer der et bredt udvalg af mindre og billigere elbiler, så endnu flere kan være med? Samtidig arbejder forskere, blandt andet på Aarhus Universitet, på næste generation af batterier, der kan oplades på minutter og holde i årtier. Elbilens historie i Danmark er ikke bare en fortælling om teknologi og politik. Det er en historie om drømme, fiaskoer, vedholdenhed og en fælles bevægelse mod en ny fremtid. Den minder os om, at fremskridt sjældent følger en lige linje, men at fortidens erfaringer er det fundament, vi bygger fremtiden på, en bil ad gangen.